Det får du som medlem

Hos Dansk e-Mobilitet arbejder vi for at sætte strøm til al transport på de danske veje, så vi accelererer den grønne omstilling.

Hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, skal transporten på de danske veje elektrificeres.

Hos Dansk e-Mobilitet arbejder vi for at sætte strøm til al transport på de danske veje, så vi accelerer den grønne omstilling. For uanset om det gælder personbiler, varebiler, lastbiler eller busser, skal fremtidens transportløsninger være grønne, eldrevne og intelligente.

Som brancheforening samler vi hele værdikæden - fra vidensinstitutioner, kommuner og energiselskaber til infrastrukturleverandører, bilproducenter og trafikselskaber, så vi sammen kan bidrage med afgørende indsigt i alle led i kæden og dermed stå stærkere ift. at sikre, at det er let og indlysende at vælge den elektriske transport. Vi tager ansvar for at repræsentere hele branchen som en troværdig stemme over for politikere, myndigheder og vores samfund. En elektrificering af transporten forudsætter nemlig en omstilling af alle led i værdikæden. Det kræver et konstant overblik over forbrugernes efterspørgsel, branchens ønsker, politiske rammer og målsætninger – og ikke mindst teknologiens muligheder. Dermed kan vi være på forkant.

Vi sikrer overblik og indblik – for vores medlemmer, politikere og myndigheder. Vi deler åbent vores viden og sidder med ved bordet for at gøre omstillingen så intelligent, effektiv og grøn som muligt i alle led af værdikæden. På den måde fremmer vi ambitiøse og brugervenlige løsninger for elektrisk transport i fremtiden. Dét er vejen frem.

Dansk e-Mobilitet – elektrisk fremtid på de danske veje