Ladeudstyr skal finde rum i byer med trængsel og alarm

Sikken voldsom trængsel og alarm, der er i storbyer som København, så hvordan er det lige, at kommune og operatører finder plads til tusindvis af ladestandere til stadig flere elbiler?

- Vi har 126.000 offentlige parkeringspladser i København. Af dem er 756 p-pladser til elbiler. Det svarer til 0,6 procent, oplyser stadsarkitekt Camilla van Deurs fra Københavns Kommune i et oplæg på Dansk E-Mobilitets årsmøde.

Salget af elbiler vokser overalt i landet – herunder i København – så der skal oprettes langt flere ladepunkter med en eller flere ladestandere. På budgettet for 2022 er der lagt op til, at Københavns Kommune får ekstra 5.000 pladser til elbiler – heraf 900 til delebiler.

Vi har 126.000 offentlige parkeringspladser i København. Af dem er 756 p-pladser til elbiler. Det svarer til 0,6 procent.

En så massiv udrulning af ladeinfrastruktur vil påvirke og ændre byrummet i Københavns Kommune, der med ca. 640.000 indbyggere er den folkerigeste kommune i Danmark.

Afsked med heste

Ladeinfrastrukturen og de ændringer, den vil føre med sig på gader og stræder, vil føje sig til rækken af skift fra fortid og nutid. I en historisk tour de force peger Camilla van Deurs på en stribe teknologiske og adfærdsmæssige skred, der tidligere har skabt nye dynamikker i storbyen.

Bygassens indtog fra 1857 førte til etablering af københavnerfortove, så gassen ved lækager kunne blive ledt ud på vejene i stedet for ind i husene. Gadelys førte i samme periode til nyt lys, ny organisering – og ad åre til en elektrificering af både ude og hjem.

Efter 1. verdenskrig blev hestevogne fortrængt af nymodens biler, der efterhånden indtog store dele af byrummet… indtil de blev trængt tilbage i form af fodgængerzoner på udvalgte veje (fra 1960’erne) og på bilfrie pladser (fra 1980’erne).

Klimasikring ændrer byrummet

I dette årtusinde er der blevet mere plads til børnene i form af knap 600 offentlige legepladser, og mere plads til motion og bevægelse.

En politisk ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 freder ikke København for at tilpasse sig et generelt varmere klima. De seneste ti år har derfor også stået på klimasikring mod stigende vandstand, ekstremregn og et grundvandsspejl, der stiger. Flere steder er der etableret klima-render mellem fortove/cykelstier og veje.

Læg dertil terrorsikring, genbrugspunkter til sortering af affald, ønsker om højere biodiversitet med 100.000 træer (manko: 46.000) og ’vild natur’, supercykelstier, cykelstativer, skoleveje, bænke, historiske miljøer som for eksempel Nyboder, særlige akser, værdifulde kulturmiljøer, lynladestationer… og meget andet på baggrund af ønsker fra borgere og detailhandel.

- Der er kamp om pladsen, konstaterer Camilla van Deurs, der som stadsarkitekt naturligvis også forsøger at håndhæve et princip om, at de valgte løsninger skal være smukke/æstetiske og respekterer Københavns identitet.

Flere ladepunkter på vej

Det er gratis at parkere sin elbil, elmotorcykel eller brintbil på alle offentlige parkeringspladser i København – undtagen i underjordiske anlæg. Parkering er dog ikke nødvendigvis lig med mulighed for opladning.

I starten af 2021 var der opstillet 831 ladepunkter fordelt på 414 ladestandere på offentlig vej i Københavns Kommune – med udsigt til at nå ca. 1.400 ladepunkter i årets løb.

For et år siden besluttede Teknik- og Miljøudvalget at udvide rammen for reserverede p-pladser med tilhørende el-ladestander fra 1.000 til 5.000, så aktivitetsniveauet er for opadgående. Vurderingen fra kommunen er, at der er behov for 8.400 ladepunkter i 2030.

I 2030 skal 50 procent af bilerne i København gerne være udskiftet til elbiler, hvis vi skal nå vores klimamål. 8.400 ladepunkter er for lidt til over 60.000 elbiler.

Branchechef Lærke Flader fra Dansk e-Mobilitet følger udviklingen tæt, og hun tvivler på, at det er nok:

- I 2030 skal 50 procent af bilerne i København gerne være udskiftet til elbiler, hvis vi skal nå vores klimamål. 8.400 ladepunkter er for lidt til over 60.000 elbiler, siger Lærke Flader.

Transport som smertensbarn

For elbilister i København anno 2021 er der de bedste muligheder for opladning i Indre By og på brokvartererne. Beboere og gæster på Amager og i Sydhavnen har langt sværere ved at finde elektricitet til deres elbiler.

Find P-pladser med mulighed for opladning her: https://www.kk.dk/ladestandere

Analyser fra Københavns Kommune viser, at CO2-udledningen fra transportsektoren kun er faldet marginalt de seneste 10-15 år. Transporten er altså fortsat klimapolitikkens smertensbarn.

Aktuelt diskuterer kandidaterne til Borgerrepræsentationen derfor blandt andet, om der generelt set skal nedlægges flere parkeringspladser i kommunen.

Trafik-øer, hvor der ikke længere er muligt at køre på tværs, er et andet varmt emne, der kan skabe en mere rolig by – og gøre livet mere besværligt for bilister, uanset om de har en fossil forbrændingsmotor eller et elbil-batteri i deres køretøj.

Eller formuleret med et lettere omformuleret vers fra en kendt julesang: Det er koldt, og man må kør’ sig varm… eller skifte til gåben, cykel, delebil og offentlig transport.

pluk fra politisk debat på Dansk e-Mobilitets årsmøde

Biler er kommet for at blive. Vi skal have tilstrækkelig ladeinfrastruktur på parkeringspladserne, og vi skal have 4-6 turboladestationer. Gratis parkering til elbiler skal fortsætte eventuelt med mulighed for, at elbiler kan køre gratis over Øresundsbron.
​​​Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre

Vi skal ikke bare udskifte biler 1:1. Vi skal mindske antallet af biler, så vi kan få plads bl.a. til flere grønne områder og idrætsfaciliteter. Vi skal have flere trafik-øer. Erfaringerne fra Nørrebrogade skal udbredes til alle kvarterer, så vi får stoppet trafikken fra fossilbiler, mens busser og elbiler fortsat kan køre
Line Barfoed, Enhedslisten

Vi skal have færre P-pladser og færre biler. Til gengæld skal vi have mere fælles og mindre luftforurening. Vi skal have 7.500 offentligt tilgængelige ladestationer
Marcus Vesterager, Socialdemokratiet